Flyskræk

Alle former for angst er ubehagelig for både krop og sind.
Men det helt specielle ved flyskræk er, at den kan sætte ind allerede, når man begynder at tale om at tage på ferie. Man stiller sig selv spørgsmål som: ”er det nu også nødvendigt at flyve dertil. Kan vi ikke bare tage bilen”, ”har jeg overhovedet lyst til at rejse derhen” eller ”det er for langt væk”. Selvom det er et sted, man har drømt om at rejse til i årevis, kan det pludselig ændre tiltrækningskraft, hvis man er nødt til at flyve dertil. Man går simpelthen på kompromis med sig selv og sine drømme.
Hvis man f.eks. lever i en familie, og er nødt til også at lytte til de andre familiemedlemmers drømme og ønsker, kan man blive mere eller mindre tvunget til at tage af sted på trods af sin angst for at flyve. Når så billetterne er købt begynder mareridtet. Hvad end det er, man er bange for ved at flyve, viser sig som billeder og tanker, så snart man tænker på turen eller nogen nævner den. Og hermed forstærkes angsten. Man fortæller sin hjerne igen og igen, hvor farligt det er. Og da det underbevidste sind ikke forstår at disse billeder og tanker blot er fantasi, tror det, at det virkelig sker og rædslen melder sig helt automatisk.
Det er rigtig ærgerligt. Man går simpelthen glip af den glæde, det normalt giver en, når man ved at man skal på ferie. Forventningens glæde, som giver så meget positiv energi til livet, og den engang imellem grå, fortravlet hverdag
Selvom man, med sit bevidste sind, ved at det ikke er farligere at flyve end så meget andet, man foretager sig i livet, siver det ligesom ikke videre til det underbevidste sind, som styrer vores reaktioner, tanker og handlinger 95 % af tiden.
Lad ikke angsten styre dit liv. Gør noget ved det.
I hypnoterapi kan vi finde frem til de situationer og årsager flyskrækken stammer fra. Behandle dem og give dig glæden og trygheden ved at flyve tilbage.