Blog

Husker du at drikke vand?

For at fungere optimalt har kroppen brug for væske. Ingen nyhed – vi hører det hele tiden: ”har du nu husket at drikke nok”. Specielt denne sommer har de fleste af os været gode til at minde hinanden om det. -Og det er rigtig godt og omsorgsfuldt. Fordi det er så vigtigt at opretholde en god væskebalance.

Hvis vi kommer i væskemangel, blot kortvarigt, bliver vi trætte og sløve og vores kropsfunktioner bliver det samme. Vores hud bliver mat, tør og kedelig og vores humør daler betydeligt, og vi kan få hovedpine.
Så drik vand. Ikke sukkerholdige drikke, det laver bare ravage med dit blodsukker og din vægt. Men klart frisk vand fra hanen er fint.

Hvor meget du skal drikke for at have en god væskebalance, afhænger af din vægt. En god tommelfingerregel er 1/3 af din kropsvægt i deciliter. Hvilket vil sige, at hvis du vejer 60 kg. skal du ca. drikke 2 liter om dagen, 75 kg ca. 2,5 liter og 55 kg ca. 1,8 liter. Drik max. 1-2 dl. ad gangen fordelt over hele dagen (kroppen optager kun ca. 1 dl over 15 minutter).

Hvis du træner eller det er meget varmt, skal du drikke mere, samt være opmærksom på at få tilskud af salt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *